Og ikke mindst: fuld af glæde ved sprog. Mit navn er Gitte Winneche, og lige siden jeg var helt lille, har jeg været betaget af ord. Nu er jeg så heldig at arbejde med dem til daglig, og jeg glæder mig til også at hjælpe dig med dit projekt.

Jeg har en cand.mag. i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet og har derudover en baggrund på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Jeg har læst korrektur og fungeret som ekstern redaktør for forlag som Lindhardt og Ringhof, People’sPress og Gads Forlag siden 2015, og i 2014-2018 var jeg fast korrekturlæser på Jyllands-Postens debatsektion.

Jeg har et skarpt øje og fanger alt, der skæmmer din tekst. Jeg er grundig og fuld af viden om det danske sprog og dets indimellem kringlede regler, og kender jeg ikke svaret, ved jeg, hvor jeg skal finde det. Efter min mening er en korrekturlæser og sprogvaskers vigtigste egenskab evnen til at undre sig. Jeg er sikker, men aldrig skråsikker, og det giver mig det bedste udgangspunkt for at sikre dig, at din tekst fremstår professionel og fejlfri.

Lær mig bedre at kende på LinkedIn.

Det siger mine samarbejdspartnere om mig

Lige fra begyndelsen har det været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Gitte. Ud over at være et behageligt bekendtskab med humoristisk sans og stor forståelse for arbejdsgangen på en ofte travl redaktion arbejder hun effektivt, selvstændigt og med stor sans for det danske sprog.

Christina Yhman Kaarsberg, redaktør ved Gad’s Forlag

Jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med Gitte Winneche fra hendes ansættelse på Morgenavisen Jyllands-Posten den 1. december 2014 til min pensionering med udgangen af 2017. Gitte i rollen som korrekturlæser, jeg i rollen som lederskribent, vikarierende kronikredaktør og som bladets officielle sprogrøgter og sprogvejleder. Jeg har fra først til sidst sat pris på den solide, videnbaserede omhu, akkuratesse og pertentlighed, hvormed Gitte har løst sine opgaver som korrekturlæser og draget omsorg for, at ingen fejl slap igennem til læserne. Da Gitte tillige har vist sig som et venligt, muntert og hjælpsomt menneske, kan jeg også på den baggrund give hende min varmeste anbefaling

Tage Clausen, Jyllands-Posten

Udover at være en særdeles kompetent korrekturlæser udviser Gitte stor ansvarlighed for indhold og redaktionen. Desuden har jeg oplevet Gitte som initiativrig og idérig udover, hvad der kræves af hendes job. Jeg tror, at enhver virksomhed, som giver Gitte ansvaret for en opgave eller et projekt, vil opleve, at hun vil gå dedikeret til opgaven og løse den med stor succes.

Karina Oddershede Dahlgaard, redaktør ved Jyllands-Posten